Når ASMR og popmusik forenes

Det som alle taler om lige nu i musikverdenen, er ikke Justin Timberlake, Bieber, Sheeran eller Ariana Grande. Det er såmænd en 17-årig popsensation, der i 2016 kom ud af ingenting og udgav singlen ”Ocean Eyes” på Soundcloud, og som blev et viralt hit på bogstaveligt talt et døgn. I år udgav hun så pladen ”WHEN WE ALL FALL ASLEEP, WHERE DO WE GO?”, og den er blevet en af de mest skelsættende plader i nyere tid. Artistens navn er Billie Eilish, og hun har rusket godt og grundigt i musikbranchen.

Lyt til “Bad Guy” her mens du læser videre.

 

De af jer der har fulgt med her på siden kan måske huske, at jeg tidligere har skrevet et indlæg om Youtube-fænomenet ASMR, som er en særlig form for sansestimulering, hvor såkaldte ASMR-værter laver smaske-, hviske- og andre mund- og kropslyde, optager dem helt på mikrofonen og udgiver det på Youtube.

Det er netop disse ASMR teknikker, Billie Eilish gør brug af i sin musik. Hendes hviskende sagte vokal optaget helt tæt på mikrofonen, sammenholdt med den tørre effektløse lyd på hendes stemme gør, at et ekstremt tæt og intimt univers etableres. Hvor mange popvokaler i dag er sovset ind i delays og stereoeffekter for at gøre dem kæmpe store og fyldige, er Eilish gået i den diametralt modsatte retning, og har skabt en overdrevet sovekammerlyd, hvor smaske- og mundlyde bliver understreget og ikke fjernet. Billie Eilish er lyden af en ASMR vært fanget i et popunivers.

Produktionerne som er lavet af Eilish' bror Finneas – i netop hans soveværelse – er mestendels båret af et elektronisk fundament af buldrende stramme 808 trommer* og fængende synthlyde, stærkt akkompagneret af mere eller mindre obskure akustiske lyde lige fra akustisk guitar til kuglepensslag på porcelæn, samt mere eller mindre tilfældige optagelser fra rummet, Billie og Finneas sidder i. Det giver et meget menneskeligt og hjemmelavet touch, hvilket står i skarp kontrast til den mere ferske og glatte lyd, vi kender fra f.eks. Bieber og Grande. Den næsten uhyggeligt autentiske stemning, hvor man ind i mellem føler, man er i rum med Eilish, klæder de minimalistisk udførte pop-produktioner og vel-snedkererede sange helt utroligt godt. De digitale produktionsværktøjer bliver virkelig foldet ud på en eksperimenterende og nyskabende måde, hvilket placerer Billie Eilish' skrøbelige personlighed så smukt i den digitale samtid.

Denne plade er et interessant og nyskabende eksempel på, hvordan ASMR kan integreres i moderne popmusik, og er et absolut must at have hørt, hvis man er bare lidt interesseret i popkultur.

*808 trommer er en reference til en Roland trommemaskine, der kom frem i 80'erne, og som er blevet den nye standard for trommelyd i dag.

Lyt til seneste single “My Strange Addiction”. Stærkt vanedannede.